til-det-med-18.html
Procedings
19 / 88
e n e r g y + p r o c e e d i n g s 17 og 350 bar. dog
vil
dette afhænge af udviklingen af nye nikkel-baserede legeringer
til
højere temperatu- rer. en anden mulighed er et igcc-kraftværk (inte- grated gasification combined cycle), hvor kul
bliver
bragt på gasform (normalt i ren oxygen) i en forgas- ser. damp
bliver
derefter
til
sat gassen, der
vil
få et højt indhold af hydrogen, som efterfølgende
bliver
brændt i en gasturbine efterfulgt af en traditionel, kombineret cyklus. en vigtig måde at forøge effektiviteten på er at øge temperaturen, og i denne henseende er materiale- udvikling meget vigtig. dog tager det 4-6 år fra et lovende materiale
bliver
opfundet,
til
det er kvalifice- ret
til
at bruge i et opererende kraftværk. ibrugtagelse af nye anlæg
bliver
ofte forsinket af manglen på ressourcer
til
at gennemføre en materiale-kvalifikati- onsproces. angående co 2 -indfangning har igcc muligvis en fordel i forhold
til
det traditionelle dampkraftværk. dels er koncentrationen af co 2 i gassen høj, dels er gassen under tryk, hvorved co 2 -separationsanlægget kan gøres meget mindre. eftersom co 2
bliver
fjernet inden den endelige forbrænding i gasturbinen,
bliver
processen kaldt pre-forbrændingsindfangning. på nuværende tidspunkt giver ccs kun mening, hvis co 2 kan opbevares i undergrunden. det er ekstremt vigtigt at skabe en juridisk ramme for opbevaringen af co 2 . men det kan også blive vigtigt at blive enige om kravene
til
renheden af den gas, der skal opbeva- res, idet disse
vil
blive afgørende for det endelige valg af indfangningsteknologier. atomenergi brugen af atomkraft har reduceret co 2 -udledningen fra energigenererende faciliteter med mere end 20% sammenlignet med brugen af udelukkende fossile brændstoffer. iea forudser, at et gennemgående skift
til
atomenergi globalt set
vil
bidrage med 6% af den nødvendige co 2 -reduktion i 2050. dette
vil
dog kræve konstruktion af 32 1gw-atomkraftværker hvert år de næste 42 år. globalt set er der på nuvæ- rende tidspunkt 30 kraftværker under opførelse, og 70 yderligere er planlagt. de nye kraftværker
bliver
enten generation iii eller iv, h
vil
ket indebærer, at de er mere effektive, mere sikre, og at de producerer mindre atomaffald. der
bliver
løbende bygget nye kraftværker i lande som rusland, japan, korea og indien, mens der arbejdes på sagen i andre lande som usa, storbritan- nien og andre europæiske lande. der er et behov for i størrelsesordenen 70-80 nye kraftværker inden 2020, hvis atomkraft skulle dække den samme andel af den samlede levering af energi i europa, som i dag (om- kring 30%). i dag synes dette ikke realistisk på grund af den tid, det tager at genstarte et atom-program. hvis generation iv-reaktorer
bliver
fuldt implemen- teret,
vil
de give økonomisk konkurrencedygtig atom- kraft i titusinder af år; det
vil
sige, at der i praksis
vil
være tale om vedvarende energi. eftersom effektivi- teten i omdannelsen fra varme
til
elektricitet kan nå 40-45%, kan den økonomiske gennemslagskraft af gen-iv blive massiv i en verden, hvor behovet for elektricitet fortsat
vil
stige. affaldsstrømmen
vil
blive ændret radikalt, idet det overskydende høj-niveau affald kan reduceres med en faktor 100. tidshorisonten for deponeringsfunktio- nen, der forudsætter, at radioaktiviteten er faldet
til
et acceptabelt niveau, kan blive reduceret
til
under 1000 år. i mellemtiden kan det traditionelle fissionsbrændstof
til
letvandsreaktorer blive dyrt, idet de let
til
gængelige ressourcer af uran
bliver
udtømt. en overgang
til
avancerede reaktorer, der
til
lader generering af fissilt materiale fra 238u eller 232th,
vil
være nødvendig, idet en sådan overgang kan forøge den
til
gængelige brændselsressource med en faktor 100-300. opskalering af li-ion-batteriet
til
anvendelser i for- bindelse med opbevaring af vedvarende energi elektrisk energi genereret fra vedvarende energikilder som sol, vind og vand
vil
i stigende grad blive en del
den-kan-ved-20.html
